Heidi Kongsbak.jpg

Heidi
Kongsbak

Integrativ Psykoterapeut

Find eller genfind dit inderste potentiale med psykoterapi

Har du glemt dine drømme og følger du blot med strømmen? Lad mig hjælpe dig med at finde eller genfinde dit inderste potentiale, så du kan leve et velafbalanceret liv. Jeg bruger psykoterapi på en mild, kærlig og nærværende måde, og hjælper dig væk fra mørket og tilbage til glæden og livet. 

 

Er du faret vild i livet? Psykoterapi kan hjælpe dig på rette vej 

Jeg henvender mig især til unge kvinder mellem 20 og 35 år, som er faret vild i livet. Er du i den aldersgruppe, kender du måske følelsen af ikke at slå til på studiet, med kæresten, sammen med vennerne og i andre sammenhænge. Har du svært ved at mærke, hvad du vil, og er du bange for at såre eller skuffe dig selv? Mærker du forventningens pres både fra dig selv, men også fra omverdenen? Trænger du til at sige fra, så der kan blive endnu mere plads til dit smukke jeg? 

 

Vi bliver nedbrudte, hvis vi lever væk fra os selv, knokler rundt i hamsterhjulet uden mål, blot fordi "det skal man jo, det er vi jo nødt til".

 

Jeg bruger min passion for psykoterapi til at hjælpe dig på rette vej. Jeg mærker min passion når jeg: 

  • hjælper andre til at turde stå stærkt i sig selv med begge ben forankret i jorden 

  • hjælper andre til at turde vise verdenen, hvem de er med både ja og nej 

  • hjælper andre til at turde tage de beslutninger, som er rigtige for dem 

  • hjælper andre til at vide hvad de vil og hvor de vil hen 

  • hjælper andre til at turde sige fra og til på en kærlig og rummelig facon 

  • hjælper andre med at mærke sig selv (igen) 

 

Sådan var min vej mod psykoterapi  

Som lille fandt jeg ud af, at med mine spørgsmål kunne jeg få, især voksne, til at åbne op og fortælle deres historie.  

Jeg har tilbragt mange timer i selskab med mennesker der fandt mig tillidsvækkende nok til at de fortalte mig deres livshistorie - og jeg elskede det. Så fra helt lille, ca. 5 år, vidste jeg, at jeg skulle arbejde med at hjælpe mennesker. 

Men så kom livet i vejen og jeg gik nogle helt andre veje, og endte med at fare vild i mit eget liv - og jeg glemte min drøm. Jeg blev gift, fik 2 børn og blev siden skilt. Jeg uddannede mig til bygningsmaler, og var ved at gå ned med stress, og besluttede mig derfor for, at læse videre til pædagog. Her fandt jeg en platform hvorfra jeg kunne engagere mig. 

Jeg fandt min indre kerne – lad mig hjælpe dig med at finde ind til din.

Jeg læste til psykoterapeut i 2015, og for første gang i mit liv følte jeg, at jeg var landet på den rette hylde hvad angår job og karriere. Nu glædes jeg over, at kunne hjælpe andre med at finde deres indre kerne.  

Primære erfaringsområder

Angst, Stress, udbrændthed, depression, OCD, psykosomatiske lidelser og psykoterapeutisk vejledning og supervision 

Hvad kan du forvente, når du kommer i terapi hos mig? 

Kongsbak og Jonasson har klinik i en helt nyistandsat gammel villa, der er lavet om til kontor- og klinikfællesskab, og som skaber de bedste og skønneste rammer for din udvikling. Når du kommer, er der friskbrygget kaffe, the og atmosfæren er tryg, varm og imødekommende. 

Vores klinik ligger stuen, og som du kan se på billedet, er her super hyggeligt med en afslappet og hjemlig atmosfære. 

 

Sådan forløber en typisk terapisession hos mig 

Jeg indleder altid samtalen med at fortælle en smule om mig selv, og spørger selvfølgelig ind til hvad der bringer dig her. Samtalen kommer til at dreje sig om dig og det du bringer på banen. Jeg vil løbende guide dig og hjælpe dig på vej i samtalen med mine spørgsmål.  

 

Det er vigtigt at kemien er god, og at du træffer valget 

Efter vores samtale, er det vigtigt, at du mærker rigtig godt efter, om du føler, at kemien er god, at du føler dig tryg, og om du har lyst til at starte et terapiforløb op hos mig. Tillid er en meget væsentlig faktor, når det kommer til at opnå de ønskede resultater og mål med psykoterapi. Mener du, at jeg er den rigtige til at hjælpe dig med dine udfordringer, så vil jeg glæde mig til at starte et forløb op sammen med dig.  

 

Du kan forvente et forløb med nem og hurtig udvikling 

Al udvikling sker på dit initiativ. Det vil sige, at jeg aldrig presser noget ned over hovedet på dig. Jeg tager ansvar for terapien, og du tager ansvar for at være så tro mod dig selv, som overhovedet muligt. 

Hos mig vil du opleve, at udviklingen går nemt og hurtigt. Det kan for nogle være ret uoverskueligt, at tage fat på emner, der er triste og sorgfulde – og det kan det skam også være. Men vi kan også have det rart under forløbet, hvor vi forløser den triste eller sorgfulde følelse. Det vigtigste er, at du lader tingene komme som de kommer, og ikke holder noget tilbage.  

 

Humor er forløsende og effektfuld 

Et utrolig vigtigt element i mine metoder er humor. Humor har en forløsende effekt og får ofte mennesker til at slappe af og åbne op. Ved brug af humor opnår vi velvære og lystfølelse i kroppen. Det har en både befriende og energigivende effekt, fordi vi slapper af fra vores stressede liv. Derfor gør jeg også brug af humor i mine metoder.  

 
 
holder i hånd
Mathilde en tilfreds klient

Mathilde, Uni. studerende

– Jeg bruger dagligt de redskaber, jeg har lært i min terapi ved Heidi. Jeg har kun kærlige ord tilovers for Heidi - hun er en fantastisk terapeut... 

9392467A-6573-4BDE-925E-28A107C29ABF_edi

Katja, salg og marketing

Heidi så mig der hvor jeg var, var min hjælpende hånd til igen at tro på mig og mit potentiale...

A4AA09EC-BD93-4DFD-855E-037C842F65E1.jpe

Camilla, lærer og admin.

–Jeg fandt ud af at mange af de værdier som jeg levede mit liv efter, ikke var mine egne men nogen som jeg bare havde overtaget fra min far...