Jeg har haft den store glæde at være i et forløb hos Michael, hvilket var en ret indsigtsfuld og berigende rejse. Michael forstod med sine varme, empatiske evner, men med tydelige tilgang og valg af metode, at få mig tunet ind på, at det vil gavne mig at være langt mere nænsom og kærlig over for mig selv. Det var i virkeligheden ikke så nyt for mig, men tidligere er det som jeg ikke har mærket og forstået det, sådan ægte.
Michaels evner til at se mig, spejle mig, være vedholdende, omsorgsfuld og guide mig med varm, men tydelig CFT (Compassion Fokuseret Terapi) hånd, gjorde det muligt for mig allerede efter få samtaler, at få øje på mig selv, mine tankemønstre og faktisk ændre tanken, og derved følelsen. Det var en gave at mærke, at jeg faktisk selv kan, og jeg ved nu mere end før, at øvelse vitterligt gør mester. Sammen fandt vi frem til et let anvendeligt redskab, jeg fluks kan hive fat i, når mine tanker enten vakler eller stikker af med mig.
Michaels forstående, rolige, faglige og hjertevarme evner til at være med det der fyldte hos mig, men altid komme tilbage på ”sporet” – gjorde mig tryg og jeg følte mig hørt, set, mødt, og samtidig ”puffet” videre på min udviklingsrejse.
Karina, socialpædagogisk vejleder og mentor
Jeg har været utrolig glad for mit forløb hos Heidi, som er den dejligste og mest varme person, jeg har mødt indenfor denne branche (og jeg har mødt en del efterhånden).
Jeg blev altid mødt med et smil i døråbningen, og gik selv derfra med et endnu større smil for hver session. Heidi har bl.a. hjulpet mig i forbindelse med min søvn, som i lange perioder var et meget ømt punkt. Desuden har Heidi, med hendes store viden og empati, fået mig til at reflektere over en masse ting i min dagligdag, der alle nu er med til at forbedre min livskvalitet.
Heidi har hjulpet mig at mærke min krop og lært mig en hel del om selvkærlighed. Jeg bruger dagligt de redskaber, jeg har lært i min terapi hos Heidi, og jeg kan varmt anbefale hende som terapeut.
Ingen problemer er for store eller små, og den positive atmosfære Heidi formår at skabe i terapien, er meget forløsende og tryg.
Jeg har kun kærlige ord tilovers for Heidi - hun er en fantastisk terapeut.
Mathilde, Universitetsstuderende og smykke-designer
I mit forløb hos Michael fandt jeg ud af, at den stemme jeg havde bagerst i min bevidsthed, ikke var min egen, men min fars, som selv i mine voksne år påvirkede mig.
Jeg fandt ud af, at mange af de værdier som jeg levede mit liv efter, ikke var mine egne, men nogle, som jeg bare havde overtaget fra ham.
Hen over en periode genfandt jeg en tydeligere og mere ægte udgave af mig selv, hvilket betyder, at jeg nu står op for den jeg er, og nu tror på mine egne evner i livet.
Det rørte mig virkelig at finde ud af, hvor stor påvirkning min far har haft, og hvor meget fra min barndom som stadig havde indflydelse på mit liv. Desuden har det overrasket mig, hvor meget jeg derfor passede på mig selv og hvor meget jeg "pakkede mig ind" for at beskytte mig selv.
Jeg har sammen med Michael fundet nogle redskaber, som jeg bruger i hverdagen, både til at forstå mig selv og andre mennesker på en mildere måde, samtidig med at Michael har inspireret mig til at bryde og slippe nogle gamle tankemønstre som kontrollerede og styrede mig.
De seneste år har jeg været meget hæmmet af en langvarig hjernerystelse efter et håndbold-uheld, og mit forløb hos Michael har virkelig fået mine øjne op for, hvor meget kroppen og psyken hænger sammen.
Jeg er taknemlig for at have fundet en gladere, modigere og mere harmonisk udgave af mig selv, som bliver stærkere hver eneste dag.
Camilla, skolelærer og administrator
Jeg gik hos Heidi, fordi jeg var ked af det, deprimeret og stresset. Jeg var ved at give op, og havde mistet håbet om at få det godt igen.
Heidi var lyttende, støttende og omsorgsfuld at arbejde sammen med. Jeg følte mig utrolig velkommen fra første gang jeg trådte ind. Heidi så mig der hvor jeg var, var min hjælpende hånd til igen at tro på mig selv og mit potentiale. Hun hjalp mig med at finde livsglæden og huskede mig på, hvor vigtigt det er, at vælge sig selv til.
Hvis vi gerne vil være på en bestemt måde i verden, og gerne vil være den bedste udgave af os selv, så gælder det først og fremmest om at vælge sig selv til.
Tak til Heidi, for at tro på mig hele vejen - også selvom det nogle gange gik stejlt op ad bakke.